Hjemmearbejde

Regler og principper for hvordan vi tilrettelægger hjemmearbejde i Middelfart Kommune.

Fremtidens (hjemme)arbejde tager afsæt i: Sikkerhed, sundhed og trivsel

  • Borgernes behov
  • Opretholdelse og udvikling af en positiv arbejdspladskultur
  • Udvikling, tilpasning og forbedring af opgaveløsning og produktion (samarbejde)
  • Arbejdstilsynets krav.

Læring fra perioden med Covid-19:

Fungerer godt:

  • Opgaver, der kræver fordybelse & færre afbrydelser
  • Effektivitet
  • Digitale møder såsom afdelingsmøder og møder mhp. orientering
  • Balance mellem arbejdsliv & privatliv
  • Mindsket pres på mødelokaler, mindre støj i storrumskontorer
  • Hjemmearbejde som led i en grøn vækstkommune (mindre transport)

Fungerer mindre godt:

  • Opgaver der kræver samarbejde, relationer, innovation
  • Møder hvor omdrejningspunktet er udvikling, relationer, tværgående samarbejde
  • Kollegaskab, faglig sparring, fællesskab, tilhørsforhold
  • Flydende grænser mellem arbejdsliv & privatliv
  • Tilstrækkelige pauser
  • Manglende arbejdsredskaber

  • Et supplement fremfor en erstatning
  • En mulighed (fremfor ret eller pligt) fordi det ikke er relevant/ muligt for alle
  • Omfang: max.1-2 dage ugentligt og derudover som supplement ved spidsbelastningsperioder (for at sikre positiv arbejdspladskultur og faglige fællesskaber)
  • Planlægges med afsæt i opgavetype- dvs. opgaver, der kræver koncentration/fordybelse/færre afbrydelser, og hvor muligheden for hjemmearbejde fremmer trivsel
  • Placeres så der er dage, hvor alle i team/ afdeling er til stede samtidigt
  • Koordineres i dialog mellem leder og medarbejder

Ledere:

  • Skab systematik omkring hjemmearbejde, som passer til jeres team/ afdeling
  • Vurdér og kommuniker tydeligt hvilke møder der kræver fysisk fremmøde og hvilke møder, der egner sig til virtuelle mødeformer
  • Vær opmærksom på, om et stigende ønske om hjemmearbejde kan være udtryk for mange og for komplekse opgaver på en gang- hvis faglige og kollegiale fællesskaber opleves som en forstyrrelse, så skal jeres dialog handle om arbejdsopgaver fremfor hjemmearbejde
  • Indfør gerne 1:1 mellem dig og dine medarbejdere, imens nye arbejdsformer afprøves- det muliggør et systematisk fokus på trivsel og læring
  • Afsæt tid på teammøder/ afdelingsmøder til at drøfte jeres fælles oplevelse af trivsel i opgaveløsningen- herunder samarbejde
  • Drøft erfaringerne med brug af hjemmearbejde til jeres MUS samtale

Medarbejdere:

  • Hjælp din leder ved at vurdere dine opgavetyper og behov for ro og fordybelse
  • Bidrag aktivt til kollegafællesskaber- vær opsøgende
  • Vær tilgængelig i din kalender, også når du ikke er tilstede- marker hjemmearbejdsdage og kontaktmuligheder

Krav fra Arbejdstilsynet

Arbejdsgiver skal sikre og den ansatte medvirke til, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Hvordan afklares det om en hjemmearbejdsplads efterlever kravene?

  • Dialog (ingen kontrol i eget hjem) & APV

Hvilke krav skal være opfyldt?

  • Bord & stol skal passe til medarbejderen- der er f.eks. ikke krav om hæve/sænke bord eller indstillelig stol (specificeret i vejledning)
  • Arbejdsudstyr skal efterleve krav til skærmarbejde- f.eks. skal skærm og tastatur kunne adskilles (specificeret i vejledning)

Hvilke muligheder har vi for at tilbyde hjælp til afklaring og vejledning?

  • Vejledning fra HR & Arbejdsmiljø ift. ergonomi

Arbejdsgivers pligt?

  • Leder kan ikke sige ja til hjemmearbejde, hvis krav ikke kan efterleves.
  • Arbejdsgiver er ikke forpligtet til at betale for bord, stol, udstyr.
  • Konkrete behov vedr. arbejdsudstyr (skærm, pc, tastatur, mus mm.) afklares i dialog mellem leder og medarbejder- eventuelt aftalte udgifter afholdes af den enkelte arbejdsplads.
  • Arbejdsudstyr kan i visse tilfælde også transporteres hjem

Indholdet i dette materiale til i 2021 i samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse. Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af RådhusMED under projektet ”Sund Arbejdskultur”. Forslaget er herefter drøftet og besluttet i RådhusMED samt direktionen.

Henvisninger:

  • At-vejledning A.1.15 - 1. november 2008 erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 Arbejdstilsynet
  • At-vejledning D.2.9-2 - 1. oktober 2003 oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Arbejdstilsynet
  • http://arbejdsmiljoe.middelfart.dk - Niveau 1 - bilag 27d

Efter lokalaftale om hjemmearbejde for rådhuspersonale i Middelfart Kommune har man mulighed for efter individuel aftale med sin leder at arbejde hjemmefra kontinuerligt i op til to dage om ugen i gennemsnit.
En individuel aftale om hjemmearbejde skal være skriftlig ved brug af nedenstående blanket.

Hvis hjemmearbejdet alene forekommer undtagelsesvis for eksempel 1-2 dage, er det ikke omfattet af lokalaftalen, og der skal derfor ikke udfyldes en skriftlig aftale.

En af nedenstående lokalaftaler skal udleveres til medarbejderen sammen med den individuelle aftale:

  • Lokalaftale om hjemmearbejde for rådhuspersonale - øvrige ansatte
  • Lokalaftale om hjemmearbejde for rådhuspersonale - HK ansatte

(Forskellen på de to lokalaftaler er formuleringen af § 5, afsnit 2. Denne forskel er udlignet i den individuelle aftale.)

Begge aftaler kan findes nedenfor. Ønskes et dokument til udlevering, kontakt Løn.

Aftalens område

§1. Denne aftale er gældende for ansatte i Middelfart Kommune, der er omfattet af Rådhus-MED. Aftalen er indgået mellem Middelfart Kommune og de relevante lokale organisationsrepræsentanter for personale på rådhuset.

Aftalen er indgået med hjemmel i rammeaftalen om tele- og hjemmearbejde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (04.87 af 09.10.2021).

Aftalen tager udgangspunkt i Middelfart Kommunes principper for hjemmearbejde, som er drøftet og godkendt i Rådhusets MED-udvalg den 03.05.2021.

Aftalens formål

§2. Aftalens formål er at styrke mulighederne for, at medarbejderne på frivillig basis kan arbejde hjemme med opgaver, der normalt varetages fra arbejdspladsen. Dette med henblik på at øge fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen, at mindske transporttid til og fra arbejde og samtidig bidrage til en grøn vækstkommune, samt at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Overordnet er sigtet, at aftalen bidrager til en mere attraktiv arbejdsplads.

Aftalen sætter rammerne for, hvornår og hvordan hjemmearbejde kan anvendes, så det både tilgodeser opgaverne, medarbejderne og arbejdspladsen som helhed.

Medarbejderen har således ikke hverken pligt eller ret til hjemmearbejde. Det er en mulighed, hvis medarbejderen ønsker det, og samtidig er foreneligt med arbejdsopgavernes karakter og arbejdspladsens interesser i øvrigt, jf. §3.

Områder

§3. Hjemmearbejde kan aftales på områder, hvor ledelsen vurderer, at det er foreneligt med borgernes behov, stillingens indhold, kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen og driften i øvrigt. Hjemmearbejde er typisk relevant ved opgaver, der kræver koncentration, fordybelse og få afbrydelser.

Hjemmearbejde skal være foreneligt med opretholdelse og udvikling af en positiv arbejdspladskultur, og må ikke forringe medarbejderens trivsel eller arbejdspladsens sociale kapital: Tillid, retfærdighed og samarbejde.

Omfang og placering

§4. Denne aftale omfatter hjemmearbejde, som har en fast tilbagevendende karakter, og som finder sted i en del af den normale åbningstid.

Omfanget af hjemmearbejdet efter denne lokalaftale kan maksimalt være 1-2 arbejdsdage om ugen i gennemsnit, og derudover som supplement ved spidsbelastningsperioder. I specifikke situationer kan dette maksimum fraviges efter aftale.

Hjemmearbejde kan placeres på faste tidspunkter eller fleksibelt. Placering skal ske i dialog og koordineres mellem medarbejder og leder. Placering skal tilgodese, at der løbende er dage, hvor alle i ens team/enhed er til stede på arbejdspladsen.

Aftalte eller planlagte tidspunkter for hjemmearbejde skal altid vige, hvis ledelsen har behov for, eller arbejdsopgavens karakter nødvendiggør, at medarbejderen er fysisk til stede på arbejdspladsen. F.eks. til personalemøder/-arrangementer, arbejdsmøder, eller undervisning.

Medarbejderen har ret til at møde ind og arbejde på arbejdspladsen i stedet for at arbejde hjemme på en hjemmearbejdsdag. Da medarbejderens arbejdsstation kan være udlånt til en kollega, er det en forudsætning, at der er plads ved en anden arbejdsstation på arbejdspladsen.

Enkeltstående arbejdsopgaver, der kun undtagelsesvis forekommer, og som efter aftale udføres i hjemmet en enkelt dag eller to, er ikke omfattet af denne aftale.

Hjemmearbejdspladsen

§5. Hjemmearbejdspladsens indret og udstyr skal altid være i overensstemmelse med krave i arbejdsmiljølovgivningen, herunder de til enhver tid gældende vejledninger fra Arbejdstilsynet. Se herom i bilag 2.

Når medarbejderen ønsker en aftale om hjemmearbejde, er det en forudsætning for aftalen, at arbejdspladsen kan udlåne en bærbar PC, og at medarbejderen enten selv har øvrigt nødvendigt inventar og udstyr derhjemme, eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads. Såfremt medarbejderen ikke råder over en arbejdsmobiltelefon, skal medarbejderen være kontaktbar på privat fastnet- eller mobiltelefon. Eventuelle merudgifter ved arbejdsmæssig brug af privat telefon til sms eller samtale godtgøres.

Hvis andet aftales vedrørende udlån af udstyr, skal det fremgå af den individuelle aftale om hjemmearbejde.

Lederen skal sikre sig, at medarbejderen kan udføre hjemmearbejdet hensigtsmæssigt og på en forsvarlig måde.

Middelfart Kommune er ansvarlig for den fornødne forsikringsmæssige dækning af det udleverede udstyr, herunder forsikring for skader på medarbejderen ved brug af udstyret i arbejdsmæssig sammenhæng. Middelfart Kommune bærer endvidere ansvaret for tab, der opstår som følge af tyveri mv. af kommunens materiel f.eks. ved indbrud på medarbejderens adresse, medmindre bortkomsten kan siges at være blevet muliggjort af medarbejderens uansvarlige adfærd.

Medarbejderen er selv ansvarlig for at være forsikret mod tab opstået under udførelse af arbejdet som følge af skade, der sker på medarbejderens eget udstyr, som medarbejderen af egen drift stiller til rådighed for opgaveløsningen, f.eks. via en indboforsikring. 

Tavshedspligt og datasikkerhed

§6. Reglerne om tavshedspligt og datasikkerhed, herunder behandling af persondata, gælder også for hjemmearbejdspladsen. Det gælder både i forhold til den øvrige husstand og i forhold til anvendelse og opbevaring af data - både i fysisk og digital form.

Løn og ansættelsesforhold

§7. Hjemmearbejde er omfattet af sædvanlige overenskomst- og aftalevilkår, herunder også de sædvanlige arbejdstidsregler. Med mindre andet aftales i den individuelle aftale er medarbejderens træffetid svarende til arbejdstidens normale placering.

Tjenestekørsel

§8. Såfremt der undtagelsesvist forekommer tjenestekørsel på en hjemmearbejdsdag gælder Middelfart Kommunes retningslinjer for kørselsgodtgørelse. Der ydes således ikke kørselsgodtgørelse fra bopæl til første arbejds-/mødested eller fra sidste arbejds-/mødested til bopæl, med mindre afstanden overstiger afstanden mellem bopæl og den sædvanlige arbejdsplads.

Fravær

§9. Sygdom og andet fravær på hjemmearbejdsdage skal meddeles arbejdspladsen efter de sædvanlige retningslinjer for arbejdspladsen.

Skatteforhold

§10. Beskatning af brug af arbejdsgiverbetalt computerudstyr i hjemmet følger de til enhver tid gældende regler efter skattelovgivningen. Ved denne aftales indgåelse er arbejdsbrug af computer (inkl. tablets til arbejdsbrug) og tilhørende udstyr (mus, tastatur, computerskærm og software programmer) af almindelig størrelse og standard ikke skattepligtig. Endvidere er privat brug af arbejdscomputer heller ikke skattepligtig. 

Om beskatning af fri arbejdstelefon gælder vejledningen herom på intranettet. Se "Mobiltelefoner" under De Fælles Beslutninger.

Individuel aftale om hjemmearbejde

§11. Der skal indgås en skriftlig, individuel aftale om hjemmearbejde for medarbejdere, der ønsker at arbejde hjemmefra. Den individuelle aftale skal have hjemmel i denne lokalaftale. Aftalen indgås mellem den enkelte medarbejder og denne nærmeste leder. Aftalens indhold fremgår af bilag 1 (individuel aftale om hjemmearbejde).

Ikrafttrædelse og opsigelse

§12. Denne lokalaftale har virkning fra d. 1. januar 2022.

Aftalen kan opsiges af Middelfart Kommune og de enkelte organisationer med 3 måneders varighed til udgangen af en måned. Opsigelse skal meddeles skriftligt. Aftalen er fortsat gældende for de organisationer, der ikke opsiger aftalen.

Tillæg - ordlyd af e-mail udsendt til de faglige organisationer:

"Til repræsentanter for de 16 faglige organisationer, der har tiltrådt lokalaftale om hjemmearbejde for rådhuspersonale i Middelfart Kommune:

Efter ønske fra to faglige organisationer har Middelfart Kommune besluttet at ændre Middelfart Kommunes opsigelsesvarsel i den individuelle aftale om hjemmearbejde - bilag 1 til lokalaftalen. Herefter bliver kommunens opsigelsesvarsel på 3 måneder i stedet for 14 dage, hvilket vil fremgå af den individuelle aftale. 

Efter ønske fra em faglig organisation har Middelfart Kommune tilføjet, at kontaktbarhed på hjemmearbejdsdage ikke nødvendigvis skal være på privattelefon i de tilfælde, hvor medarbejderen ikke har, eller ønsker, en arbejdstelefon. Kontaktbarhed skal aftales med nærmeste leder, men kan f.eks. udgøres af digitale opkald fremfor brug af privattelefon. Dette vil ligeledes fremgå af den individuelle aftale.

Efter ønske fra samme organisation har Middelfart Kommune tilføjet mulighed for rådgivning om arbejdsforholdene i hjemmet, herunder udstyr og inventar. 

Indholdet i lokalaftalen om hjemmearbejde tager afsæt i en inddragende proces på tværs af medarbejdere og ledelse, hvor fælles principper for hjemmearbejde er behandlet og godkendt i både MED-system og direktion. For at fastholde det fælles afsæt for hjemmearbejde i Middelfart Kommune, så vil ovennævnte forhold gælde for alle indgåede lokalaftaler. 

Da ovenstående ændringer er forbedringer af medarbejderens vilkår i lokalaftalen, kan denne mail umiddelbart betragtes som tillæg til lokalaftalen." 

Aftalens område

§1. Denne aftale er gældende for ansatte i Middelfart Kommune, der er omfattet af Rådhus-MED. Aftalen er indgået mellem Middelfart Kommune og de relevante lokale organisationsrepræsentanter for personale på rådhuset.

Aftalen er indgået med hjemmel i rammeaftalen om tele- og hjemmearbejde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (04.87 af 09.10.2021).

Aftalen tager udgangspunkt i Middelfart Kommunes principper for hjemmearbejde, som er drøftet og godkendt i Rådhusets MED-udvalg den 03.05.2021.

Aftalens formål

§2. Aftalens formål er at styrke mulighederne for, at medarbejderne på frivillig basis kan arbejde hjemme med opgaver, der normalt varetages fra arbejdspladsen. Dette med henblik på at øge fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen, at mindske transporttid til og fra arbejde og samtidig bidrage til en grøn vækstkommune, samt at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Overordnet er sigtet, at aftalen bidrager til en mere attraktiv arbejdsplads.

Aftalen sætter rammerne for, hvornår og hvordan hjemmearbejde kan anvendes, så det både tilgodeser opgaverne, medarbejderne og arbejdspladsen som helhed.

Medarbejderen har således ikke hverken pligt eller ret til hjemmearbejde. Det er en mulighed, hvis medarbejderen ønsker det, og samtidig er foreneligt med arbejdsopgavernes karakter og arbejdspladsens interesser i øvrigt, jf. §3.

Områder

§3. Hjemmearbejde kan aftales på områder, hvor ledelsen vurderer, at det er foreneligt med borgernes behov, stillingens indhold, kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen og driften i øvrigt. Hjemmearbejde er typisk relevant ved opgaver, der kræver koncentration, fordybelse og få afbrydelser.

Hjemmearbejde skal være foreneligt med opretholdelse og udvikling af en positiv arbejdspladskultur, og må ikke forringe medarbejderens trivsel eller arbejdspladsens sociale kapital: Tillid, retfærdighed og samarbejde.

Omfang og placering

§4. Denne aftale omfatter hjemmearbejde, som har en fast tilbagevendende karakter, og som finder sted i en del af den normale åbningstid.

Omfanget af hjemmearbejdet efter denne lokalaftale kan maksimalt være 1-2 arbejdsdage om ugen i gennemsnit, og derudover som supplement ved spidsbelastningsperioder. I specifikke situationer kan dette maksimum fraviges efter aftale.

Hjemmearbejde kan placeres på faste tidspunkter eller fleksibelt. Placering skal ske i dialog og koordineres mellem medarbejder og leder. Placering skal tilgodese, at der løbende er dage, hvor alle i ens team/enhed er til stede på arbejdspladsen.

Aftalte eller planlagte tidspunkter for hjemmearbejde skal altid vige, hvis ledelsen har behov for, eller arbejdsopgavens karakter nødvendiggør, at medarbejderen er fysisk til stede på arbejdspladsen. F.eks. til personalemøder/-arrangementer, arbejdsmøder, eller undervisning.

Medarbejderen har ret til at møde ind og arbejde på arbejdspladsen i stedet for at arbejde hjemme på en hjemmearbejdsdag. Da medarbejderens arbejdsstation kan være udlånt til en kollega, er det en forudsætning, at der er plads ved en anden arbejdsstation på arbejdspladsen.

Enkeltstående arbejdsopgaver, der kun undtagelsesvis forekommer, og som efter aftale udføres i hjemmet en enkelt dag eller to, er ikke omfattet af denne aftale.

Hjemmearbejdspladsen

§5. Hjemmearbejdspladsens indret og udstyr skal altid være i overensstemmelse med krave i arbejdsmiljølovgivningen, herunder de til enhver tid gældende vejledninger fra Arbejdstilsynet. Se herom i bilag 2.

Når medarbejderen ønsker en aftale om hjemmearbejde, er det en forudsætning for aftalen, at arbejdspladsen kan udlåne en bærbar PC, og at medarbejderen enten selv har øvrigt nødvendigt inventar og udstyr derhjemme, eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads. Såfremt medarbejderen ikke råder over en arbejdsmobiltelefon, skal medarbejderen være kontaktbar på anden vis. Dette aftales med nærmeste leder og kan f.eks. være via privat telefon eller mulighed for digitale opkald via Teams. Eventuelle merudgifter ved arbejdsmæssig brug af privat telefon til sms eller samtale godtgøres.