Assens-Middelfart Feriefond
Assens-Middelfart Feriefond har ferieboliger, som du kan leje som ansat ved Middelfart Kommune. På bookingsiden kan se billeder og beskrivelser af boligerne og du kan læse om, hvordan du lejer.
Her finder du ferieboligerne
Vesterhavet:
- Nr. Lyngvig ved Hvide Sande
- Søndervig ved Ringkøbing
- Rømø, Enjoy Resorts
Sønderjylland:
- Rendbjerg ved Egernsund
Østjylland:
- Dråby ved Ebeltoft
- Søhøjlandet ved Silkeborg
København:
- Islands Brygge på Amager
- Christmas Møllers Have på Amager
Samarbejde med andre feriefonde
Hertil kommer mange fine ferieboliger i samarbejde med andre feriefonde – både i Danmark og udlandet.
F.eks:
- Lalandia, Billund og Rødby
- Marielyst Strand, Lolland-Falster
- Dueodde, Svaneke, Aakirkeby, Hasle, Snogebæk og Gudhjem, Bornholm
- Bogense, Fåborg, Dageløkke, Hasmark Strand, Ballen og Tranekær, Fyn og Langeland
- Hornbæk, Enø, Stege, Køge, Karrebæksminde og Asnæs, Sjælland
- Århus, Grenå, Fårup, Skagen, Hou og Als, Jylland
- Skåne, Halland, Blekinge, Småland, Gotland og Øland, Sverige
- Berlin, Tyskland
- Nice og Coudalere, Frankrig
- Malaga, Benalmádena, Marbella og Higueron, Spanien
- Santa Marinella, Italien
Hvem kan leje husene?
Feriehusene kan lejes af alle fastansatte ved Assens og Middelfart Kommuner, Assens Forsyning samt Middelfart Spildevand såfremt der har været tale om ansættelse et af stederne i de seneste 6 måneder før lejeforholdets start.
Når ferieboligerne er ledige udenfor højsæsonen, kan de lejes af pensionister og efterlønsmodtagere, der ved ophør med aktiv tjeneste var ansat ved en af de nævnte 2 kommuner. Aftale om udlejning af feriehusene til en pensionist/efterlønsmodtager kan tidligst indgås 2 måneder (9 uger) før det ønskede lejetidspunkt.
Ferieboligerne kan kun lejes i ferieøjemed, og efter først til mølle princippet. Det er en forudsætning at lejeren selv er til stede i ferieboligen i lejeperioden.
For at så mange som muligt kan leje ferieboligerne kan man kun have et aktivt lejemål pr. feriebolig pr. medarbejder/pensionist.
I forhold til markedsprisen udlejes husene på meget favorable vilkår - men det er naturligvis ikke tilladt at udnytte dette kommercielt.
Husene må bebos af det antal personer, der er sovepladser til.
Se i øvrigt de fulde lejebetingelser på:
Booking og lodtrækning - kort fortalt
Ferieboligerne kan bookes i lavsæsonen og ønskes til lodtrækning i højsæsonen. Begge dele skal gøres online via feriebolig-systemet Bookhus.
For at få adgang til at booke, skal du først oprette dig som bruger. Dette gør du online på forsiden af bookingsiden.
Lodtrækning
Skolernes ferieuger uge 7, 26-32 og 42 (højsæsonen) kan kun lejes via lodtrækning. Ansøgningsfrist for lodtrækningsperioder (kun hele uger) er den 1. marts det pågældende år. Lodtrækning gennemføres 1. tirsdag i marts. Feriehusene kan ikke i lodtrækningsperioderne i 2 år i træk udlejes til samme lejer. Der udsendes ikke bekræftelse på modtagelse af ønsker til lodtrækningen, men alle får direkte besked efter lodtrækning.
Lejeperioder
Ferieboligerne udlejes normalt for max. én uge (fredag - fredag) eller (søndag-søndag), men kan også lejes for weekender (fredag - søndag) og i delte uger (søndag - fredag), eller forlænget weekend (torsdag - søndag) eller miniferie (søndag - torsdag).
2 uger før lejestart er der mulighed for at tilkøbe 1-2 dage til et eksisterende ophold, hvis perioden er ledig. Det er ikke tilladt at booke 1-2 dage uden et eksisterende ophold, men skal altså bookes i forlængelse af en allerede booket periode.
Brug for hjælp?
Har du problemer med booking af ferieboligerne kan du få hjælp pr. e-mail på feriefonden@middelfart.dk eller pr. telefon 7022 5464 alle hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00.
Kontakt
Administrationen: Tlf. 7022 5464
E-mail: assens-middelfart@medarbejderferie.dk

