Formålet med esdh-principper / kodeks er at guide medarbejdere i Middelfart Kommune til at opfylde god sagsbehandlerskik. Ved at følge principperne følger vi god forvaltningsskik, forvaltnings- og offentlighedslovens intentioner. Reglerne i forvaltningsloven vedr. dokumentation, notatpligt og journalisering opfyldes dermed.
Ved at følge esdh-principperne opnås for Middelfart Kommune en mere retvis forvaltning. Sager, notater, breve og afgørelser dokumenteres i esdh-systemet. Ved at følge principperne får vi som kommunal organisation et bedre overblik over den kommunale sagsbehandling.
Kodeks for god sagsbehandling er med til at skabe åbenhed og transparens i den kommunale forvaltning.
Gevinsterne ved at følge principperne kommer også på sigt. Vi sagsbehandler ikke for os selv, men som offentlig myndighed. Gevinsterne kommer ofte mangfoldigt tilbage, når der f.eks. bliver bedt om aktindsigt, anmodning om egen acces (hvor borgeren er sagspart) eller i forbindelse med afleveringsversioner til arkiv.
Godkendt af direktions- og chefgruppen
25. april 2024
