KITOS

Liste over anvendte IT-systemer, systemroller og krav til systemadministration.

Systemlisten er vores samlede indeks af IT-systemer. Formålet med systemlisten er at give medarbejdere og ledere et overblik over samtlige systemer i Middelfart Kommune, samt at sikre at der altid er en ansvarlig for et system – også i en travl omskiftelig hverdag. Listen er ligeledes et værktøj til videndeling på tværs i organisationen, så vi undgår at købe to systemer med samme funktion.

Systemlisten bruges til:

  • At se hvem man skal kontakte, når man har brug for hjælp til et givent system.
    Har du brug for support, så kontakt systemadministrator. For alle systemer i IT-afdelingen skal du kontakte IT-supporten.
  • At se hvilke systemer vi har, så vi ikke indkøber forskellige systemer, der dækker ens behov.
  • At se hvem der er systemansvarlig - hvis systemet indeholder personoplysninger er der en del yderligere krav til den systemansvarlige.
  • Se opgaver og krav til systemadministrator og systemansvarlig i funktionsbeskrivelsen

Systemliste

Systemejer

Chef/leder, der er ansvarlig for det enkelte system, og som er udpeget af topledelsen.

Systemansvarlig

Daglig ansvarlige for et system – ofte en teamleder eller den administrative chef for området.

Systemadministrator

Ansvarlig for at implementere, opsætte og vedligeholde parametre i systemet og for "2nd line"-support, samt for at kommunikere fejl, planlagte og uplanlagte driftsnedbrud m.m.

Superbruger

Den/de personer, der har bedst styr på det faglige omkring et system.

Funktionsbeskrivelse for systemadministrator

  • Er kontaktperson til leverandør
  • Deltager i forhandling af kontrakt
  • Bistår med indgåelse af eventuel databehandleraftale, hvis it-løsningen indeholder personoplysninger
  • Skal have løbende kontakt til leverandør ved kontraktforhandlinger mv.,
    fejlmeldinger, tilkøb af ydelser
  • Bistår systemansvarlig med at varetage det daglige sikkerhedsansvar, herunder tildeler de korrekte rettigheder til brugerne samt foretager løbende kontroller af, at det er de rigtige, der er oprettet.

 Funktionsbeskrivelse for systemansvarlig

  • Skal være leder i det pågældende område, der anvender it-løsningen
  • Er sikkerhedsansvarlig for, at it-løsningen overholder persondataloven
    og sikkerhedsbekendtgørelsens krav til systemmæssig sikkerhed, hvis it-løsningen indeholder personoplysninger, jf. den til enhver til gældende instruks til systemmæssig sikkerhed
  • Skal sikre, at alle Datatilsynets vejledende krav til sikkerhed overholdes, herunder kryptering, autentifikation mv. Krav for den enkelte it-løsning kan afstemmes med IT-afdelingen
  • Skal forhandle og indgå kontrakt med leverandør
  • Skal indgå databehandleraftale med leverandør/databehandler og eventuel underdatabehandler, hvis it-løsningen indeholder personoplysninger
  • Skal sikre, at der årligt afleveres en it-revisionsrapport fra databehandlerens revisor, der dokumenter, at databehandleren opfylder persondataloven, herunder sikkerhedsbekendtgørelsens krav, hvis it-løsningen indeholder personoplysninger
  • Skal sikre, at der foreligger en instruks i anvendelsen af it-løsningen (dvs. hvad man må, og hvad man ikke må)
  • Skal sikre, at de korrekte rettigheder tildeles brugerne
  • Skal sikre, at der forefindes en skriftlig procedure for kontrol af autorisationer, herunder hvornår der skal ske kontrol, dog minimum hver 6. måned, hvis it-løsningen indeholder personoplysninger
  • Skal sikre, at der anvendes adgangskontrol til it-løsningen, herunder registrering af afviste adgangsforsøg
  • Skal sikre, at logning af it-løsningen kan fremskaffes, og hvorledes logning fremskaffes, hvis det er nødvendigt i forbindelse med eventuelt misbrug
  • Skal sikre, at aflevering af data til Statens Arkiver foregår korrekt efter arkivlovgivningens regler
  • Skal ved ophør af kontrakt sikre, at data udleveres eller destrueres af databehandler
  • Skal sikre, at risikovurdering for systemet opdateres en gang årligt

Er du ny systemadministrator på et system – eller vil du gerne have genopfriskning?

Så tilbyder Digitalisering og Informationssikkerhed en introduktion for systemadministratorer.

På introduktionen gennemgår vi, hvad det vil sige at være systemadministrator, hvilke opgaver systemadministratoren varetager i det daglige og giver et overblik over It-sikkerhedssagen dokumenter.

Varighed: 45-60 minutter

Tilmelding: Skriv til digitalisering@middelfart.dk 

Genveje til

Selvbetjening

Har du ændringer til et system i KITOS?

Mangler dit system, eller har du ændringer så send en mail til:

digitalisering
@middelfart.dk

med cc til

lars.bruun.jelle
@middelfart.dk