Procedure for vielser

Når et par henvender sig til os for at blive viet, er der en række formaliteter og praktiske forhold, der skal tages hånd om.

Parrene henvender sig telefonisk til Borgerservice for at booke tid til vielse. Alle formaliteter aftales ved henvendelsen - tid, dato, vidner og andre praktiske informationer.

Borgerservice sørger for, at booke lokaler og lave aftale med en giftefoged.

Giftefoged skriver selv aftalen i egen kalender.

Hvis Byrådssalen er ledig foretages vielser derinde. Hvis ikke, finder Borgerservice et andet egnet lokale.

Brudeparret sendes på første sal, hvor de afhentes af giftefogeden.
Vielser foretages af administrativt personale fra Borgmesterkontor eller Borgerservice.

Giftefogeden møder i god tid inden vielsen og låser døren op.

Parret venter i foyeren til de bliver hentet af giftefogeden.

Første vielse starter kl. 10 på rådhuset og herefter med ½ times interval.

Det er muligt at blive viet udenfor rådhuset lørdag eftermiddag. Sidste vielse er kl. 16.

Ved vielser på lørdage følges vagtplanen. Giftefogeder kan selv bytte vagter med hinanden. Vielser på lørdage foretages primært af Byrådsmedlemmer.

Når vielsen er foretaget, oplyser giftefogeden gæsterne om, at man ikke må kaste med ris indendørs.