Som en del af valgdagen skal du hjælpe med praktiske opgaver, være med til at sikre, at valghandlingen forløber godt, og deltage i optællingen, når valgstederne lukker.
Det bliver en anderledes og meningsfuld dag, hvor du sammen med kolleger og politisk udpegede tilforordnede er med til at løse en vigtig demokratisk opgave. Dagen begynder klokken 7.00 og slutter allersidst på aftenen, når optællingen er færdig. Undervejs sørger vi selvfølgelig for god forplejning og godt selskab.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Marlene Bruun på 8888 5204 eller Anne Hammershøj Beck på 8888 5012.
Hvis alle pladser er optaget, når du vil tilmelde dig, er du meget velkommen til at kontakte Marlene for at komme på venteliste, hvis der skulle komme afbud på dagen.
