Rundt omkring i kommunen planlægges der allerede både aktivitetsdage på plejehjem, arrangementer i børnehaver og heppezoner til selve løbet. Det vidner om et stort engagement – og samtidig om de mange muligheder, Royal Run giver os.
Vi oplever, at Royal Run har en helt særlig tiltrækningskraft og er noget, vi kan samles om på tværs. Den fortælling kan med fordel bringes i spil, hvad enten det er i dialogen med borgere og samarbejdspartnere eller i den daglige kommunikation. Jeg vil derfor minde jer om at vi alle skal huske at tænke Royal Run ind dér, hvor konceptet kan bruges som en løftestang for jeres daglige opgaver.
Har I idéer til udvikling af Royal Run eller nye tiltag i den forbindelse, er I meget velkomne til at række ud til Minna Bojer Væver i Kultur og Fritid.
Husk desuden, at pinsemandag den 25. maj bliver en kæmpe festdag, som vi gerne vil dele med så mange af jer som muligt. Har I ikke arbejdsopgaver på selve dagen, vil jeg derfor opfordre jer til at blive frivillige og blive en del af oplevelsen på den måde. Det kommer der nærmere information ud om senere.
Tak for jeres engagement og for at være med til at gøre Royal Run til en fælles succes for Middelfart Kommune – både før, under og efter.
Venlig hilsen
Steen Vinderslev
