Feriefonden udlejer ferieboliger til alle, som har været ansat i Assens eller Middelfart Kommune i mere end 6 måneder. Feriefonden har lige nu 8 dejlige feriehuse/lejligheder beliggende i bl.a. København, Rømø, Søhøjlandet og på vestkysten. Så uanset om du er til storby, afslapning, wellness eller familiesjov, så kan du finde det hos feriefonden.
Hvor skal den nye feriebolig ligge?
Publiceret 14-04-2025Vidste du, at Assens og Middelfart kommuner har en fælles feriefond for alle medarbejdere i kommunerne?

Hjælp os med at finde ud af, hvor den nye feriebolig skal ligge - og vind et ophold
Feriefonden er i den heldige position, at der kan indkøbes en ny feriebolig - og vi vil meget gerne have din hjælp til at finde ud af, hvor den skal ligge.
Så log ind på Assens-Middelfart Feriefonds hjemmeside, læs mere om de eksisterende boliger og vær med i lodtrækningen om et weekend/midtugeophold ved at udfylde spørgeskemaet om køb af ny feriebolig.
(OBS: Spørgeskemaet er først tilgængeligt fra d. 22. april 2025.)
Du finder feriefonden på: https://assens-middelfart.bookhus.dk/
Er du ikke allerede medlem, kan du oprette dig, når du logger ind.
Support
Har du brug for support kan du kontakte administrationen på telefon: 70 22 54 64 eller mail: assens-middelfart@medarbejderferie.dk
Administrationen har åbent alle hverdage kl. 9.00 - 15.00.
