Middelfart Kommune bliver læse- og skrivevenlig arbejdsplads med implementering af IntoWords

Publiceret 26-08-2024

I Middelfart Kommune er vi nu i gang med at lægge sidste hånd på et projekt, der har haft fokus på at implementere læse- og skriveteknologi (IntoWords) til ordblinde og andre med læse- og skriveudfordringer.

Fra den 22. august 2024 vil IntoWords være i kommunens Citrix-miljø for alle IT-brugere, og kan findes i Windows-startmenuen. For at få adgang til systemet skal man blot vælge ’Erhverv’ og Microsoft som loginmetode (se vejledning).

Implementeringen af IntoWords betyder, at Middelfart Kommune bliver en certificeret læse- og skrivevenlig arbejdsplads, og viser kommunens engagement i at støtte medarbejdere med ordblindhed og andre læse- og skriveudfordringer samt sikre lige muligheder for alle.

IntoWords tilbyder en række fordele for både ordblinde og andre med læse- og skriveudfordringer, herunder oplæsning af tekster, stavehjælp, tale-til-tekst funktionalitet, grammatik-hjælp og meget mere. Disse funktioner kan være et vigtigt redskab til at støtte læring og skrivning hos medarbejdere med læse- og skriveudfordringer.

Der vil blive tilbudt kurser i brugen af IntoWords, men systemet er allerede nu tilgængeligt for alle medarbejdere. Vi opfordrer alle til at tage IntoWords i brug hurtigst muligt og drage fordel af de mange muligheder, som systemet tilbyder for at kompensere for læse- og skriveudfordringer, uanset om de er relateret til ordblindhed eller andre faktorer.

Ønsker man en hurtig intro til de vigtigste funktioner i Intowords, kan man følge nedenstående links.

 

Links: