Kl. 8.15 - 8.30: Velkomst v/ Kommunaldirektør Steen Vinderslev
Kl. 8.30 - 10.00: ”Vejledning af generationer” v/Mia Nyborg Jørgensen
Hvordan bliver Middelfart kommune et attraktivt praktiksted for de kommende generationer? Hvad er vigtigt for de unge, når de starter i praktik eller job, og hvordan leder og guider man overhovedet flere generationer på arbejdspladsen samtidigt og skaber et godt samarbejde på tværs? Det er noget af det, I vil få svar på, når ”Ungenørden” Mia Nyborg Jørgensen tager os igennem nye indsigter, aha-oplevelser og konkrete værktøjer til dagligdagen som vejleder. I vil få indsigt i:
- Hvad motiverer de unge?
- Læring fra generationerne om, hvordan forskellige medarbejdere tænker, tiltrækkes og motiveres.
- Viden om, hvilke bevægelser og tendenser vi ser i det kommunale arbejdsmarked netop nu.
Om Mia Nyborg Jørgensen:
Mia Nyborg Jørgensen er specialkonsulent ved Komponent – Kommunernes udviklingscenter – og en rigtig ”ungenørd”. Hun arbejder med ledelse, rekruttering og motivation og har de seneste år arbejdet med generationsforskning fra ind- og udland samt holdt en lang række oplæg og workshops om ledelse af unge.
Kl. 10.30 – 12.00: ”Spørgsmål der rykker, og mere gennemslagskraft” v/Charlotte Juul
Få mere ud af dine samtaler. På halvanden times oplæg får du to ting:
- En psykologisk forståelse for, hvorfor nogle spørgsmål er bedre end andre.
- Et helt konkret værktøj til at stille spørgsmål, der styrker den psykologiske tryghed, som fremmer selvansvarligheden og kvalificerer din indsats som vejleder.
Dine tanker og dine spørgsmål er vigtige. Men hvilke spørgsmål stiller du egentlig til andre – eller dig selv? Og hvor er dit fokus i dine spørgsmål, og kan du stille spørgsmål, der kan skabe nye vaner og påvirke kulturen?
Om Charlotte Norqvist Juul:
Charlotte Juul, brænder for den coachende kommunikation. Charlotte er en af landets mest dynamiske undervisere. Hendes kendetegn er stor deltagerinvolvering og direkte kommunikation - baseret på et solidt fagligt fundament. Kommunikation, leder- og teamudvikling, forandringsledelse, konflikthåndtering og formidlingstræning er hovedområderne. Charlotte Juul er partner i Uddannelseskompagnie, og har hele sit arbejdsliv arbejdet med at flytte mennesker. I Uddannelseskompagniet har hun de sidste 10 år gjort en kæmpe forskel for de mennesker, der har været i nærheden af hendes kurser og uddannelser.
Kl. 13.00 – 14.30: ”Forandringer og arbejdsglæde” v/Helen Eriksen
Erhvervspsykolog Helen Eriksens foredrag om trivsel, samarbejde og arbejdsglæde er intense, jordnære og visionære – og uden løftede pegefingre. Trivselsniveauet får et løft, og det samme gør forståelsen for egen og andres adfærd.
Som tidligere idrætshøjskolelærer og udviklingsleder vil Helen Eriksen gøre danskerne mere bevidste om psykologiske samspil og sammenhænge i vore liv. På den måde give hun jer inspiration til at få mere mening i jeres arbejdsliv. Mening er ifølge Helen Eriksen et vigtigt fundament for at skabe god og bæredygtig trivsel.
Om Helen Eriksen:
Helen Eriksen er erhvervspsykolog, forfatter, og trivsels- og forandringsekspert. Helen Eriksen motiverer, engagerer og giver mange gode grin og værktøjer til fremtidig brug for deltagerne. Helen Eriksen er forfatter til bøgerne ”Giv mens du vokser – fra travlhed til trivsel”, ”Forandringer spørger ikke om lov, de kommer bare” og den første bog i serien ”Mere mening”. I 2002 udgav hun den meget roste ”Frugttræ-strategien – at give samtidigt med at du selv vokser” og er derudover forfatter til en række markante artikler.
Forplejning
Kl. 07.30 - 8.10 Mulighed for at spise morgenmad i restauranten
Kl. 10.00 - 10.30 Kaffe/te/vand og frugt
Kl. 12.00 - 13.00 Frokost
Kl. 14.30 - 15.15 Afslutning og kaffe/te, kage