Middelfart Kommunes lønstrategi er et aktivt værktøj til at:
- Opnå organisationens mål til gavn for borgere, brugere, virksomheder, foreninger m.fl.
- Fremme rekruttering og fastholdelse.
- Sikre lønudvikling for den enkelte medarbejder.
- Muliggøre individuel anerkendelse.
Realisering af strategien opnås ved:
- Tildeling af individuel løn gennem konkrete aftaler under lokallønsforhandlingerne.
- Prioritering af faste tillæg i form af kvalifikationsløn og funktionsløn.
- Engangstillæg anvendes med omtanke. Engangstillæg kan ydes i forbindelse med en medarbejders ekstraordinære indsats eller i de tilfælde, hvor tillægget kun skal gives for en kort periode.
- Uanset tillæggets type, skal det have en værdi, så medarbejderen oplever den økonomiske anerkendelse.
Kriterier, som der lægges særlig vægt på:
- Rekruttering og fastholdelse
Vi vil være en attraktiv og ambitiøs arbejdsplads, hvor lokallønsforhandlinger er en af mange måder at give dygtige kollegaer lyst til at blive i lang tid - Samarbejde
Vores opgaver løses bedst når vi samarbejder på tværs af opgaver, faglige skel, og i tæt samarbejde med de borgere, brugere, virksomheder, foreninger mfl. som vi løser opgaver for og med - Mangfoldighed, ligestilling og ligebehandling
Vi ved at forskelligheder er en styrke, der kommer både opgaveløsning og samarbejde til gavn.
Vi er sammen om lokallønsforhandlingerne i Middelfart Kommune:
- Vi vil have gode forhandlinger, hvor forventninger om bl.a. økonomi, tidshorisont, mål og resultater kommunikeres tydeligt mellem de lokaleaftale parter og medarbejderne før, under og efter.
- Selve udmøntningen af lokallønsmidlerne aftales med de lokale faglige organisationer.
- Hvor mange midler, der er til rådighed til lokallønsforhandlinger, er en ledelsesbeslutning, da det er den enkelte institution/afdeling, som afsætter og finansierer de lokale lønmidler i eget budget.
- Lederne skal sikre, at deres tilgang til lokallønsforhandlingerne er tidssvarende og i overensstemmelse med kommunens vision og værdier.
- Alle medarbejdere tilbydes mulighed for en lønsamtale. Lønsamtalen kan kombineres med MUS-samtalen og skal være afholdt inden lønforhandlingerne.
- Løn og personalejura understøtter organisationen i arbejdet med lokallønsforhandlinger.
